Etablering af kunstgrav til ræv

En kunstgrav til ræv giver gode muligheder for at afholde gravjagt. Det er en effektiv metode til ikke blot at jage ræv, men også regulere den.
Kunstgrave skal udelukkende fungere som en jagtteknisk foranstaltning. Det er ikke meningen, at ræve skal benytte kunstgraven hele året, og i særdeleshed ikke i yngletiden. Den bør åbnes i september og lukkes igen i februar.

Kunstgrave skal placeres der, hvor rævene færdes, og de kan med fordel anlægges i åbent terræn. Det kan være på en mark, der afgræsses med husdyr og meget gerne i forbindelse med naturlige ledelinjer såsom markvej, markskel, levende hegn og skovbryn.

Hvis rævegraven anlægges i et markskel eller en markvej, kan man grave rørene og kedlerne ned inde i marken i 1 meters dybde (naturligvis forudsat, at grundvandstanden tillader dette). Med den fremgangsmåde kan der uden problemer pløje henover graven.

Indgangene til graven kan placeres, så de kommer op inde i markskellet eller i markvejens rabat. Så generer de ikke markdriften. Dog bør man så vidt muligt undgå en placering, hvor graven skal overkøres af land- og skovbrugsmaskiner. Derfor taler alt for en placering i områder, der ikke dyrkes.
Når rørene og kedlen lægges ned på arealer som der køres med maskiner på, kan det være en fordel at beskytte dem med et lag fiberdug eller lignende. Det lægges cirka 10 cm over rørene og kedlen, så trykket fra maskinerne fordeles og ikke trykker dem i stykker.

Erfaringerne viser, at der skydes betydeligt flere ræve fra kunstgrave som ligger i åbent terræn, end i tæt skov.
Det er meget vigtigt, at placeringen giver gode muligheder for at skyde ræven, når den forlader graven. Derfor bør tæt vegetation omkring udgangene undgås.

Der findes flere forskellige gravsystemer (se figur). Det er ofte en fordel at udforme rørene, så der undgås træk. Det kan gøres ved at placere en dynge sand foran indgangen og ved at rørene drejes, så der opstår et lille ”vindfang”. Samtidig undgår man, at der trænger lys ned i graven, hvilket ligeledes er en fordel.
Herudover skal man også sørge for, at graven er tør. Det gøres ved at placere plastfolie eller lignende oven på rørene, så der ikke kan trænge regnvand ned. Rør og kedel bør graves cirka 0,5 meter ned i jorden. Gangsystemet skal helst have en samlet længde på 20 meter, og der skal gerne være 10 meter rør fra indgangen til kedlen/kedlerne.
Det kan anbefales at anlægge kunstgrave med to kedler, gerne med flere indgange. Derudover er det en god idé at smide tørt sand i både kedel/kedler og rør.

Eksempel på udformning af kunstgravsystem – set oppe fra.

Eksempel på p-gravsystem – set oppe fra.

Mange gange vil pladsen være en begrænsende faktor for at etablere en kunstgrav. Derfor kan en udformning som et liggende P være en fordel (en såkaldt P-grav).

Flere forskellige materialer kan bruges til kunstgrave. Alle typer af cementrør og plasticrør med en diameter på 20-25 cm kan anvendes. Rør med muffer kan dog være upraktiske, fordi de er vanskelige at grave op enkeltvis. Det kan blive aktuelt, hvis man skal rense graven, eller hvis hunden sidder fast, og man har brug for at komme ned og befri den.

Bruger man plasticrør, forøges chancen for at rævene vil bruge gravsystemet ved at lægge sand i rørene. Gravsystemer af træbrædder kan ligeledes anvendes. Endelig findes der færdigdesignede gravsystemer. Her er rørene sekskantede, hvilket i nogen grad modvirker ,at grævlinger bruger graven: Den smalle bund i det sekskantede system sikrer, at kun ræven kan gå ind i rørsystemet.

Derudover er rørene i de færdige systemer støbt med smig (skrå kant/vinkel) i den ene ende, mens den anden ende er vinkelret. Det betyder, at man nemt kan dreje røret. Når rørene samles, skal man altid samle to ender med smig og to ender, der er vinkelrette. Hvis man samler to rør med smig, drejer de 15 grader, hvilket giver en radius på 1,6 meter. Vender man rørene skiftevis på hovedet, vil smigen ophæves og røret gå lige ud.

Endelig kan man få rør med vertikal smig, så man får fald eller stigning på 12 grader. I praksis, vil det ofte være rigeligt med rør uden vertikal smig. Designet betyder, at det er nemt at dreje rørene, og man undgår tilhugninger.

Det kan godt anbefales at bruge de færdigdesignede gravsystemer, og især de sekskantede rør.

Når placeringen er fundet, gælder det om at få gravet ud, så kedlen ligger lidt højere i terrænet end rørene. På den måde undgås problemer med vand og træk.  

Selv om gravemaskinen kan være meget præcis, vil det være nødvendigt at rette bunden til. Det er nemlig meget vigtigt, at bunden er helt plan, så rørene ligger ordentligt.

Renden som rørene skal ligge i, er gravet ud og klar.

Først placeres kedlens bund. Den skal ligge helt stabilt.

I to af siderne i kedlen er der med en udfræsning gjort klar til forsigtigt at hugge en åbning. Herfra skal rørene gå ud.

Kedlens fire sider samles.

Den samlede kedel holdes fast med kraftig ståltråd, som snurres sammen.

Nu kan rørene lægges ud fra kedlen.

Det er meget vigtigt, at man er omhyggelig med at placere rørene, så de ligger stabilt og præcist ud for hinanden.

Inden låget lægges på kedlen, er det en god idé at smide lidt sand i bunden.

Når rør og kedel er lagt ud, bør man lægge kraftig plastic ud over dem. På den måde beskyttes kunstgraven mod tilstopning med sand og lignende, som ellers hurtigt kan fylde såvel rør som kedel via nedsynkende regnvand.

For at beskytte yderligere kan man vælge at lægge fiberdug over plasticdækket.

Først dækkes den nederste del af rørene til med håndskovl, så man er sikker på at de ligger stabilt, inden der fyldes jord på fra oven.  

Tildækning med jord klares hurtigt med maskinen. Det anbefales, at der for enden af rørene er en forhøjning på cirka 40 cm , der danner en lille ”læskærm” mod træk i graven. Graven er nu klar til brug.

Når man anlægger en P-grav, kan det anbefales at placere rørene som vist her.  Det gør nemlig ræven mindre tilbøjelig til under jagt at løbe rundt i cirkler inde i gravsystemet, så den ikke kommer ud og kan skydes.  

Kunstgrave er ofte meget effektive, når de er nyanlagte. Jeg har været med til at skyde ræv fra en grav blot to dage efter, den var etableret. Der findes sågar eksempler på ræve, der har benyttet grave, selv om de endnu ikke var lagt ned i jorden, men blot lå klar til at blive lagt ned.

Visse steder kan det at uforklarlige årsager være svært at få rævene til at benytte kunstgrave. Nogle gange kan det hjælpe at flytte graven, men det er et stort arbejde, og ofte vil det være hurtigere og mindre ressourcekrævende at lægge en ny ned i stedet.

Nogle gravjagtsjægere foreslår, at man smider korn ind i rørene. Det vil så tiltrække mus, der igen tiltrækker ræven. Denne fremgangsmåde bliver ofte benyttet, når der anlægges nye rævegrave. Desværre sker der ofte det, at musene ikke bliver ædt af rævene, men i stedet finder graven et godt opholdssted. Samtidig beskadiger de graven, fordi de graver jord ind i rørene, som i værste fald får rævene til at droppe graven. Derfor kan det ikke anbefales at smide korn ind i rørene. Rævene skal nok bruge graven alligevel.  

Nogle erfarne gravjagtsjægere anbefaler, at man levner plads til at forlænge kunstgraven ved åbningen. Så kan man efter cirka fem år påsætte to nye rør – en udvidelse som kan gentages efter yderligere fem år og så fremdeles.

Denne fremgangsmåde bygger på den erfaring, at ræve foretrækker nyanlagte kunstgrave. Så ved at forlænge rørene med fem års interval forlænges den attraktive effekt, som nyanlagte kunstgrave har for rævene.