|
|
|
For at sikre en velfungerende kunstgrav skal den plejes, og den vigtigste pleje består i at lukke graven efter jagtsæsonen. Herved undgår man at graven anvendes i parringstiden – noget som forringer dens værdi til jagtsæsonen. I jagtsæsonen undgår ræve nemlig helst grave, hvor der har været et kuld rævehvalpe. Gravsystemet kan med fordel renses med jævne mellemrum. Det gøres ved at trække et rensebånd med en sæk eller lignende bundet til enden igennem rørene og kedlen. Derudover er det en god idé ofte at gennemlufte graven og lægge nyt sand i kedlen.
|
|
Denne kunstgrav er lukket med en stor sten, der blokerer åbningen efter den sidste jagtdag i slutningen af februar. Før lukningen er det selvsagt tjekket, at der ikke sidder en ræv i graven.
|
|
Efter flere års resultatløse forsøg på at få gravhunden til at gå i denne kunstgrav, er det besluttet at grave den op.
|
|
Få meter inde i rørene findes årsagen til det manglende jagtheld. Graven har været helt sandet til og ikke engang en mus har kunnet bruge graven. Graven har fra starten manglet beskyttelse mod nedsynkende regnvand, der fører sand og lignende med sig og hurtigt kan fylde rør og kedel.
|
|
Kunstgraven er gravet op, alle rør er renset og der er klar til ny nedgravning. Et stort arbejde, men når først der er skudt ræv fra graven igen, er det glemt.
|
|
|