Sådan anskaffer du dig en jagthund

Inden man beslutter sig for at anskaffe sig en jagthund, kan det anbefales at gøre sig nogle overvejelser omkring det behov man har. Det er vigtigt, at den race med vælger passer til netop det behov, her tænkes
især på de jagtmuligheder man har og den jagtform man ønsker at bruge hunden til.

Samtidig er det vigtigt, at sætte sig grundigt ind i de forpligtelser det indebære at anskaffe sig en hund. En jagthund kræver daglig omsorg, derfor er vigtigt, at man gør sig klart, at hunden skal fodres, vandes, luftes, klappes, og i det hele taget være en del af ens familie hver eneste dag. Man er afhængig af hunden døgnet rundt. Endelig har hunden krav på at blive opdraget, så den ikke er en plage for en selv og dens omgivelser. Føler man disse overvejelser er meget vanskelige og er man bekymret for at hunden skal blive en klods om benet, så er det bedre at undlade at anskaffe sig en hund.

Jagthunderacerne er fremavlet igennem generationer til vidt forskellige jagtlige formål. Nogle er så specialiseret, at de stort set kun kan anvendes til et ganske bestemt formål. Andre er mere alsidige.
Det man bør huske på når man skal beslutte sig for den race man ønsker at anskaffe. Det er eksempelvis uhensigtsmæssigt, at anskaffe en engelsk sætter, hvis den jagtform man primært driver er skovjagt, hvor der skal drives med hårvildt. Er den primære jagtform derimod sneppejagt, er valget af en engelsk sætter helt perfekt.

Labrador har eksempelvis været fremavlet til apportering igennem mange generationer. Denne racesærkende, og andre racers særkender bør vi være tro imod.

Hundens arvelige egenskaber bestemmes i det øjeblik, hvor sædcellen og ægcellen mødes, og der sker en sammensmeltning af gener fra forældrehundene. De arvelige egenskaber danner i samspil med det miljø, som hunden vokser op i, rammen for hundens udvikling. Det arvelige bidrag til det endelige resultat kan således ikke påvirkes i hverken negativ eller positiv retning af det miljø, som hunden vokser op i. Det er altså de arvelige egenskaber, der udstikker rammerne for hundens evner, mens miljøet, træning m.m. afgør, hvor langt udviklingen sker inden for disse rammer. Det er således op til opdrætteren og i særdeleshed hvalpekøberen at påvirke hvalpen i den rigtige retning, så hunden stimuleres og motiveres bedst muligt i denne udvikling. De rette arvelige egenskaber er til en vis grad en forudsætning for, at få en dygtig hund.

Når man vælger en hvalp fra forældrehunde, som har bevist deres jagtlige kunnen, har man således det bedste grundlag for at få en god jagthund. Men selv om man vælger en hvalp fra forældrehunde, som er dygtige får man automatisk ikke en god hund. Forstår man at udnytte de medfødte forudsætninger, er grundlaget for at få en god jagthund til gengæld til stede.

For at sikre sig, at den hvalp man planlægger at anskaffe sig, er i orden, er det afgørende af forældrehundene og deres forfædre er gode jagthunde. Derfor bør man sørge for at se og opleve forældrehundene på jagt, i deres hjem, i bilen, sammen med børn osv. Samt observere om deres sundhed er i orden. Herved kan man danne sig et billede af det grundlag som måske skal blive til en jagthund for en selv. Indsigt i forældrehundene, er måske det allervigtigste parameter, når man skal vælge hvalp.

Skal man vælge hanhund eller tæve? Valget af køn beror ofte mere på hundekøberens temperament, end på faktuelle brugsmæssige forskelle. Derfor er det vanskeligt at komme med generelle råd, idet nogle hundeførere arbejder bedst med tæver, mens andre arbejder bedst med hanner. Hvorvidt der kan være sammenhæng i mellem at mænd arbejder bedre med tæver og kvinder bedre med hanhunde, fordi kønsforskellen hos hund og fører komplimentere hinanden, er vanskeligt at afgøre. Måske er det noget om det, men den enkelte hundeførers temperament har nok større betydning. Skal man generalisere lidt, kan hanner ofte være mere ligetil og ukomplicerede - måske lidt flegmatiske. Undertiden kan de virke ubekymrede og med masser af gå på mod - lidt drengede. Tæver kan være lidt mere komplicerede, egenrådige, måske endda mere snedige, og derfor kan de være svære at tolke. Mange er af den opfattelse, at tæver er bedre jægere, fordi de fra dengang, de var ulve, skulle skaffe mad til flokken i højere grad end hanhundene. Det er nok tvivlsomt, om der er noget om den påstand. Personligt har jeg oplevet at mine tæver har været betydeligt mere effektive jagthunde, der har arbejdet for mig, men de har og så til gengæld ofte været svære at tyde. Hanhundene har ofte travlt med andre indtryk, især fra andre hunde.

Vær omhyggelig med at udvælge opdrætter, der findes både meget ansvarsfulde og seriøse opdrættere og desværre plattenslagere. Derfor bør man altid bede opdrætteren om referencer - hvalpekøbere, som tidligere har købt hund hos opdrætteren.

Besøg flere opdrættere, så du selv danner et indtryk af hvilke kvaliteter du sætter pris, når du skal vælge opdrætter. Ved besøgene kan du skabe en tillidsafkodning af den enkelte opdrætter. Troværdigheden og seriøsiteten hos opdrættere kan nemlig ofte vise sig, at være den altafgørende faktor for om hvalpen er i orden.

Der findes ingen facitliste for det rigtige hvalpekøb, men her nogle gode råd: Sæt dig godt og grundigt ind i racernes forskellighed og forcer. Gode hvalpe er ofte dyre. Det er dog ikke nødvendigvis sammenhæng imellem at betale en høj pris for en hvalp og så få god hvalp.

Hvalpene skal virke livlige og nysgerrige. Har de lige været aktive i længere periode eller netop spist, vil de naturligvis være trætte, men ellers skal der helst være fuld damp på. Hvalpene skal være kontaktsøgende, og de må ikke virke nervøse over for mennesker, men en sund skepsis er dog et udmærket tegn. Sørg for at se tæven sammen med hvalpene og deres daglige opholdssted. Opdrættere, der ikke lader hvalpekøberen se det, men fremviser dem et andet sted, kan have noget at skjule og er på forhånd sorteret fra. Hvalpe skal være velplejede. Køb aldrig hvalpe af medlidenhed. Tag ud og se hvalpe flere steder - også selv om du egentlig er sikker efter første sted. Slå aldrig handlen af på stedet. Aftal at ringe besked. Fornuften kommer ofte snigende, når den første begejstring har lagt sig. Udarbejd en købsaftale med opdrætteren, så begge parter er sikre på at man forstår og er enige med hinanden.

Ved at udvise en eller anden form for støjende adfærd og derefter granske hvalpenes reaktion, kan man få et vejledende billede af hvalpenes psyke. Man bør aldrig lave støj uden i forvejen at advisere opdrætteren.
Ligeledes bør hvalpene være i et vant og trygt miljø. Deres alder bør være 6-8 uger. Øvelsen går ud på at klappe én gang i hænderne. Hvalpe vil ofte reagere forskelligt. Et reaktionsmønster kan være, at de kigger opmærksomt, måske lidt usikkert, i retning af lyden et kort øjeblik, for efterfølgende og uforstyrret at fortsætte de gerninger, som de var i gang med. Det tyder på, at hvalpene er trygge og sikre på omverdenen, og at de med rimelig sandsynlighed har en god psyke. For at være mere sikker, skal der flere øvelser eller tester til. Personligt vil jeg gerne have en hvalp, som allerede i hvalpestadiet udviser stor selvsikkerhed.
Reagerer hvalpene meget kraftigt og bliver bange og trykket af lyden og måske søger i sikkerhed, kan det være et udtryk for, at hvalpene ikke er opvokset i et helt trygt miljø, eller at de har en blød og måske lidt usikker psyke.

Der er selvfølgelig en række individuelle kvaliteter, man prioriterer hos den hund, som man ønsker at træne. Generelt kan man sige, at de hvalpe, der allerede tidligt udviser stor grad af selvsikkerhed, ofte er hunde med en god og sikker psyke.

Man kan vælge at præsentere kuldet små foderslæb eller vildt. De hvalpe, der prompte interesserer sig for slæbet og søger ud af det, har muligvis særlige gode anlæg for at følge spor.

Foruden foderslæbet kan man præsentere hvalpene et løb fra et stykke hjortevildt. De hunde, som udviser stor interesse for løbet, er måske mere jagtivrige.

Det er meget svært at se på en hvalp om den vil udvikle sig ordentligt, men som nævnt bør man sørge for at komme til at se begge forældrehunde. Herved må man formode, at man kan få et vink om, hvordan hvalpen kommer til at se ud.

Allerede i en meget tidlig alder, kan biddets tendens vise sig. Det er dog aldrig sikkert, at hvalpens første tandsæts opbygning også er identisk med det blivende tandsæts.

Hvalpens ører skal være pæne og rene, det kan nemlig være med til at fortælle, at hundens sundhed generelt er i orden.

En hvalps øjne er blå, og de må ikke virke matte. Hængeøjne må ikke under nogen omstædigheder accepteres.

Anskaffelse af en hvalp er en proces der indeholder nedenstående trin, og der bør følge den angivne rækkefølge, så man få forankret anskaffelsen hos sig selv og sine omgivelser. Får valgt den rette race. Får valgt den rette opdrætter. Får valgt den rette hvalp, der slutteligt fører til anskaffelsen af den rette jagthund.

1. Overvejelser om de forpligtelser der er, når man anskaffer sig en hund.

2. Muligheder for at tilbyde hunden jagt, og jagthundetræning.

3. Valg af race og køn.

4. Valg af opdrætter.