Vildtpleje

Vildtpleje dækker over den pleje jægeren eller andre vildtplejere foretager sig for at forbedre vildtet levesteder og livsbetingelser. Vildtplejen opdeles i terræn- og bestandpleje:

I terrænplejen tilgodeses vildtet ved at forbedre terrænet og dermed vildtets livsbetingelser. Det gavner ikke alene vildtet, der er det egentlige mål for indsatsen, men også dyrelivet som helhed.
Terrænpleje deles op i direkte og indirekte terrænpleje.
• Direkte terrænpleje er foranstaltninger, der udelukkende sættes i værk af hensyn til vildtet. De omfatter blandt andet vildtplantninger, markvildtstriber og vildtagre (se senere).
• Indirekte terrænpleje handler om at tage hensyn til vildtet ved driften af jorden. Der er altså tale om initiativer, der integreres i skov- og landbrug, som det faktisk praktiseres. Her kan nævnes etablering af dyrknings- eller sprøjtefrie randzoner (for eksempel langs vandløb).
Terrænpleje er ofte med til at hæve naturindholdet på terrænet, og kan i mange tilfælde medvirke til mere bæredygtig jordbrug, for eksempel i form af mindre overfaldeudvaskning af kvælstof og fosfor, forbedre forhold for nytteinsekter og dermed reducere pesticider, hvilket tilgodeser vandmiljøet og naturen.  

Bestandpleje er indgreb i selve vildtbestanden, rettet mod enkeltindivider. Det kan være afskydning, udsætning af vildt, fodring og regulering af rovvildt.